Alle mennesker uanset alder kan af forskellige årsager miste noget eller hele hørelsen. Et høretab kan være arveligt betinget, sygdomsrelateret, skyldes udefrakommende høreskade eller aldersbetinget hørenedsættelse.
Det forventes at over 800.000 dansker har et større eller mindre høretab, hvilke gør høretab til det største handicapområde i Danmark. Ca. 40 % af dem er i den arbejdsdygtige alder, og resten fordeler sig på børn og ældre.
Der findes ud over høreapparater også C-implantater og andre operative indgreb der giver døve og stærkt hørenedsatte en væsentlig del af deres hørelse tilbage. Det løser en stor del af høretabet, men for nogen vil det også være en hjælp at få tilkoblet høretekniske hjælpemidler, til forskellige daglige udfordringer.
Hvor er udfordringerne i hjemmet?
Hvis dit høretab gør hverdagens lyde svære at høre, kan det være en god idé at finde ud af hvilke udfordringer du har, for at finde den rette løsning til dig.
Kniber det med:
1. at høre TV-lyden, uden at lydstyrken generer dine omgivelser?
2. at høre telefonen ringer?
3. at høre det ringer på døren?
4. at høre vækkeuret?
5. at høre en brandalarm?
6. at høre en samtale i telefon?
7. at høre når nogen kalder på dig?
8. at høre hvad andre siger i en samtale?
Kontakt evt. dit kommunikationscenter og få en snak om, hvad der er bedst egnet til dig og om du evt. kan få bevilliget hjælpemidlerne af din kommune. Ønsker du selv at købe dine hjælpemidler til hjemmet eller evt. til sommerhuset, kan du bestille på webshoppen eller kontakte Scantone her.